Retreat ved Helsecenter Marjatta
– Find ro til at styrke din livskvalitet
Nogle gange går vi i stå på vores udviklingsvej. Vores liv kan blive mat og ensformigt, eller sygdom kan ramme os. Det kan være hjælpsomt at træde ud af hverdagen, for at kunne påbegynde en proces, hvor der kommer fokus på hvad der er godt for os selv. Det er noget som ofte er svært at skabe tid og rum til i en travl hverdag – men som livet viser os er nødvendigt! Derfor har vi sammensat kortere retreat-forløb på Helsecenter Marjatta. Her er der mulighed for i nogle dage at opleve stilhed og åbne for sit spirituelle rum. Stedets skønhed giver i sig selv helbredende impulser, hvis man får ro til at lade det virke ind på sit sind.
På Helsecenteret møder du desuden fagpersoner, der er interesseret i at hjælpe dig videre.
Vi tilbyder:
- Samtale med antroposofisk læge
- Undervisning i selvpleje med henblik på fodbad/omslag m.m
- Helseeurytmi
- Rytmisk indsmøring
- Maleterapi
- Naturterapi
- Vejledning i forbindelse med fordybelse og meditation
Efter en orienteringssamtale sammensættes et forløb som passer til den enkelte. Forløbet er enten 2 eller 3 dage med overnatning og fuld forplejning. (Enten tirsdag middag til torsdag eftermiddag eller onsdag middag til fredag eftermiddag eller 3 overnatninger med ankomst tirsdag middag – afrejse fredag eftermiddag).
Pris: Grundpris pr. døgn incl. fuld kost, logi og lægesamtale: kr. 2500 Individuelle terapier: kr. 500 pr. behandling (sammensættes efter aftale forud)
Indkvartering: Helsecenteret disponerer over 4 værelser i ”Baggehuset”. Der er mulighed for enkeltværelse eller dobbeltværelse, alle med eget bad/toilet.
Mad: Der anvendes biodynamiske og økologiske råvarer, hvoraf en stor del leveres fra Marjattas egen gård og gartneri. Maden tilberedes på Kulturhusets cafe, hvor man kan spise i åbningstiden. Aftensmad leveres til Baggehuset, hvor der også er stue/køkken hvis man vil mødes med andre, eller selv ønsker at lave lidt mad.
Aktiviteter: Helsecenter Marjatta ligger på Bredeshave, hvor der desuden er et Orangeri med cafe og butik, hvor man kan købe helsekostprodukter, brød/kager og gaveartikler produceret på Marjattas værksteder. Hvis der under opholdet foregår kulturaktiviteter på Bredeshave er du naturligvis også velkommen til at deltage.
Henvendelse: Er du interesseret, kan du kontakte Helsecenter Marjatta v/ sygeplejerske Vibeke Illemann Andersen på mail Vibea@marjatta.dk eller tlf. 21169798 (onsdag og fredag 10.00 til 11.00) for at afklare ønsker og behov.
Retur-dag: Der er efter et retreat-forløb mulighed for at komme retur til enkelt dage med kombinerede terapier / lægesamtale, hvis du ønsker at holde fokus på de helbredende processer du har igangsat. Dette aftales enten ved afrejse eller efterfølgende efter dit behov.
Helsecenter Marjatta er til for alle og er integreret i Marjattas øvrige tilbud til beboere med særlige behov. Vi hjælper mennesker med meget forskellige behov og vores værelser er derfor røgfrie og dyr kan ikke medbringes. Af samme grunde ønsker vi ikke at der anvendes alkohol eller stoffer under opholdet. Værelserne er på første sal og derfor ikke egnede til mennesker med større bevægelseshandicap.