Rytmiske indsmøringer er en blid massageform der er udviklet af Dr. Med. Ita Wegman i samarbejde med Rudolf Steiner og senere også i samarbejde med Margareta Hauschka.
Rytmiske indsmøringer kan anvendes til både voksne og børn. Den lette berøring medvirker til at man mærker sin krop og kropsafgrænsning, og bedre fornemmer oplevelsen af tid og rum (Awarenes). Kan styrke selvfølelsen og hjælpe med at udvikle tillid til omgivelserne ved at den tiltaler kroppens egne helende kræfter.
Der er fokus på at et frigørende og afspændende åndedræt kan virke regulerende ind i kroppens muskel og bindevæv. Spændinger og ophobninger kan løsnes, mens underspændte og passive kropsområder omvendt kan stimuleres, til igen at blive aktive og levende. Varmefordelingen i kroppen bliver harmoniseret.
Indsmøringen udføres med lette strygende cirkulære bevægelser på huden i en rolig rytme og uden vævsforskydning. Den er således meget behagelig og smertefri. Behandlingen varer ca 25 minutter, hvorefter man hviler fra 20 min op til en time, det vil være individuelt tilpasset.
Efter tværfaglig vurdering ved Helsecenteret kan rytmiske indsmøringer indgå i en samlet terapiplan hvori der også kan indgå naturmedicin og andre terapiformer. Det kan være ved tilstande som:
PST (posttraumatisk stress syndrom) og andre traumetilstande og angstlidelser. Søvnproblemer, udmattelse og depressioner.
Smertelindrende ved fibromyalgi eller andre tilstande der giver smerter, og hvor andre massageformer tåles dårligt.
Som støtte ved cancerforløb.
Hos ældre og demente hvor det ofte bliver begrænsninger i bevægelsesmønsteret, orienteringsproblemer, angst, tristhed, søvnproblemer, uro samt tilbagetrækning.
Hos mennesker med specielle behov, både børn og unge, hvor der ofte er behov for at stimulere varmefordeling og pleje det rytmiske gennem sansestimulering.
Rytmisk indsmøring/massage kr. 500.00